FAQ – Slagelse Lystskovløb
Her kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål. Finder du ikke svaret her, er du velkommen til at kontakte os.
START
Skovvejen 85 – 4200 Slagelse
Hvordan tilmelder jeg mig?
Tilmeldingen foregår via link fra hjemmesiden. Når du er kommet ind, kan du tilmelde dig den distance, du vil løbe eller gå.
Hvad koster det?
Under tilmeldingen ser du prisen på de forskellige distancer.
Hvad dækker prisen over?
– Startnummer med chip til tidtagning
– Frugt/vand når du kommer i mål
– Medalje
– Depot med vand, energidrik og frugt ved 10 km, halvmaraton og maraton
Kan jeg ændre min distance?
Ja, det kan du gøre på ved nummerudlevering hos Intersport eller ved udlevering på løbsdagen.
Jeg er forhindret i at deltage, kan jeg få pengene retur?
Nej, din tilmelding er bindende, men du kan ændre distance eller overdrage din tilmelding til en anden person.
Er der deltagerloft?
Ja, der er et max på 900 deltagere.
Hvornår lukker tilmeldingen?
Online tilmelding lukker onsdag før løbsdagen kl. 23.59. Er der flere numre ledige, kan man købe et startnummer på løbsdagen ved nummerudleveringen.
Udlevering af nummer.
Fredagen før løbet om søndagen kan man få udleveret bestilte startnumre i Intersport på Rådhuspladsen i Slagelse fra kl. 14.30-18.00 og igen lørdag (dagen før løbsdagen) fra kl. 10.00-12.00 samme sted.
Udlevering af numre på løbsdagen sker ved nummerudlevering ved Arnehavehus Skovvejen 85, 4200 Slagelse. Kom i god tid, før din start tid.
Ruterne
Der hænger rutekort på gavlen af klubhuset. Der er 3 forskellige ruter. 21 km løberne løber 10,5 km to gange OG 42 km løberne løber 10,5 km ruten fire gange.
Hvornår starter løbet?
09.00: Maraton
10.15: 2 km børneløb (gående fra alle ruter stiller sig bag børnene, da de skal afsted 5 min. efter)
10.20: Alle gående på ruterne 2 km, 6 km og 10 km
10.30: 21 km
10.40: 10 km
10.50: 6 km
Er der en tidsgrænse?
Ja, løbet lukker 14.00
Er der præmier?
Der er præmier til hurtigste mand og kvinde på distancerne 6 km, 10 km, halvmaraton og maraton. Der er også præmier til hurtigste dreng og pige på børneruten, 2 km (max 12 år).
Der er også præmier til hurtigste dreng og pige på 6 km.
Hvor gammel er man på børneruten?
Fra man kan gå/løbe selv til og med 12 år.
Må jeg løbe med mit barn?
Når mindst én voksen (mor eller far) skal løbe en distance, må far, mor eller en bedsteforældre løbe med barnet uden beregning. Hvis du løber med inden din egen distance, så HUSK at tage dit startnummer af, når du løber børneløbet.
Er der badefaciliteter?
Nej, der er desværre ingen mulighed for at bade efter løb.
Hvor kan jeg opbevare mine ting under løbet?
Vi har afspærret et område i Arnehavehus til opbevaring af overtøj og tasker. Det er dog på eget ansvar.
Det praktiske på dagen
Afhentning af startnummer
Du kan hente dit startnummer i Arnehavehus lige ved klubhuset og startområdet.
Køb af startnummer
Købes i Arnehavehus, såfremt der er startnumre tilbage
Er der forplejning?
Ja, alle deltager får vand og frugt, når de kommer i mål. På 10 km, halvmaraton og maraton er der væske- og frugtdepot på ruten.
Er det tilladt at løbe med babyjogger?
Deltagere med babyjogger skal stille op sidst i feltet i den kategori, de er tilmeldt. Vær opmærksom på, at det er skovløb, og derfor kan der være passager, hvor det er vanskeligt at løbe med jogger.
Hvor kan jeg parkere?
Der er parkering ved boligblokkene (500m fra start), ved Netto (500m fra start) ved centralsygehuset (600m fra start) og ved psykiatrien/Sikringen (600m fra start).
Kan tilskuere købe forplejning?
Der kan på stedet købes kaffe/te, kage popcorn og vand. Der kan betales mod mobilepay.
Hvor er toiletterne?
Der er toiletter i klubhuset, og toiletterne ved restpladsen (75m) kan ligeledes benyttes.
Får jeg en medalje?
Alle med startnummer får medalje, når de kommer i mål.
Resultater
Vi benytter os af DGI’s tidtagning – OG det er det resultat (tid) der uddeles præmier efter.
Hvor kan jeg se mit resultat?
Tiden kan ses på Lapio (du modtager en mail umiddelbart efter løbet med et link til Lapio).