OM SMK
Vil du være med ?
Det er sjovere at løbe sammen med andre !
Vi ved det godt – motion er sundt – og løbe kan langt de fleste finde ud af. Men vi ved også godt, at det kan være svært at komme af sted, selvom vi har nok så gode intentioner. Hverdagens pligter fylder – med arbejde, indkøb, madlavning, vask og alt det andet – der er undskyldninger nok, og det kan være svært at finde motivationen – specielt hvis ”man kun har sig selv at løbe sammen med”.
Så derfor – mangler du selskab på løbeturen, så er Slagelse Motionsklub sikkert noget for dig. Her kan du altid finde løbekammerater, som både kan støtte og udfordre dig, og ikke mindst – som du kan have det sjovt sammen med, mens du løber.
Mød op her ved klubhuset mandag eller onsdag kl. 18.30 – året rundt.
Vi løber en time på otte forskellige hold inddelt efter hvor hurtig og udholdende du er til at løbe, og der findes også et gå-hold. Der er også nogle, der løber lørdag kl. 9.00 og søndag kl. 9.00.
I sommerhalvåret løber vi på de mange stier og veje i skoven. Om vinteren foregår træningen på byens oplyste fortove og stier.