Så meget forbrænder du på en løbetur

Løbetræning er en af de mest effektive motionsformer, hvad angår kalorieforbrænding. Så hvis du ønsker at smide lidt vægt inden sommerferien, er det bare om at få snøret skoene og komme af sted.

 Er du omvendt ikke interesseret i at reducere vægten, er der en række andre fordele ved at få fut i benene – blandt andet at du så med bedre samvittighed kan spise lidt af de der lækkerier, som frister.

Hvor langt du skal løbe for at smide lidt vægt eller spise en chokoladebar uden at øge din vægt, giver personlig træner og løbecoach Ole Stougaard dig et overblik over nedenfor.

Jo mere du vejer, jo mere forbrænder du Hvor meget, du forbrænder, afhænger af din vægt og hvor langt du løber. At energiforbruget således er vægtbetinget hænger sammen med, at når du løber, så flytter du din egen vægt fra start til slut, og det kræver selvsagt mere energi at flytte en høj vægt frem for en lav vægt.

Man kan bruge følgende tommelfingeregel til at beregne sit energiforbrug: Energiforbruget ved løb = 1 kcal/kg/km.

Det vil sige, at hvis du vejer 70 kg og du løber 5 km, så forbrænder du: 1 kcal x 70 kg x 5 km = 350 kcal.

Energiforbrug stiger ikke med fart Det samlede energiforbrug er derimod ikke afhængigt af, hvor hurtigt du løber, så uanset om du løber 5 km på 25 minutter eller 35 minutter, så forbrænder du det samme. Den eneste forskel er, at du er kortere tid om at forbrænde kalorierne, når du løber hurtigere.

Følger du GO’s Løbeplan på 5 kilometer (find den via linket til højre), så træner du typisk et sted mellem 30-45 minutter. Det er selvfølgelig individuelt hvor langt, du når på den tid, men de fleste vil nå et sted mellem 4-8 km.

Med udgangspunkt i en løber, der vejer 70 kg, så svarer det til mellem 280-560 kcal per løbetur eller 840-1680 kcal per uge.

En løbetur for en Yankie Bar For at tabe 1 kilo fedt skal du forbrænde ca. 7.000 kcal, så det kræver nogle ugers træning at nå dette mål. Hvis du derimod ikke arbejder med at tabe dig, så kan du tilsvarende spise den mængde energi, som du forbrænder under træning.

Da nu, med udgangspunkt i GO’s Løbeplan, forbrænder mellem 280-560 kcal på en løbetur, betyder det, at du med rimelig god samvittighed kan spise en Yankie Bar, når løbeturen er overstået, da den indeholder omkring 250 kcal.

Mens 100 chokolade således indeholder ca. 500-550 kcal, ender et typisk fastfoodmåltid som pizza eller burger hurtigt på over 1.000 kcal, som altså kan kræve en uges træning at forbrænde.

Og da du i løbet af en uge under alle omstændigheder hurtigt kan spise de kalorier, som du forbrænder under din træning, er tre ugentlige træningsture altså ikke lig med, at du kan spise ad libitum af alt, hvad du godt kan lide.

Du er fortsat nødt at have fokus på at spise en sund og kaloriefornuftig kost, hvis du skal holde vægten.

Med bedre form følger større forbrænding Hvad, der er godt at vide er, at i takt med, at din løbeform bliver bedre, så vil du være i stand til at løbe både hurtigere, længere og oftere, hvilket i sidste ende betyder, at du kan forbrænde flere kalorier under træning, når du er i god form sammenlignet med en dårlig form.

Så du skal derfor ikke kun betragte din løbetræning som noget der forbrænder kalorier nu og her. Din løbetræning har også det vigtige formål at opbygge din form, således du om nogle måneder vil være i stand til at løbe længere ture og derved forbrænde endnu flere kalorier.

Kilde:Tv 2 Go

Kom i gang med løb i skoven

Bliv medlem af Slagelse Motionsklub

Kun 400 kr. pr. år.

Læs mere
Sparekassen Kronjylland sponsor i Slagelse Motionsklub
Kaiser Sport sponsor i Slagelse Motionsklub
Harboe Bryggeri sponsor i Slagelse Motionsklub
Grønvold og Schou Slagelse sponsor i Slagelse Motionsklub
Hellig Anders Konditoriet sponsor i Slagelse Motionsklub
Slagelse Vinkompagni sponsor i Slagelse Motionsklub
Popz sponsor i Slagelse Motionsklub
RealMæglerne Jan Thanning sponsor i Slagelse Motionsklub
Hetag sponsor i Slagelse Motionsklub
Brinck sponsor i Slagelse Motionsklub