Sprintintervaller: Det nye sorte inden for løb

Sprintintervaller er den sikre vej til gode resultater – og løbeskader. 

Her er en kritisk gennemgang af træningsmetodens fordele og ulemper.

Sprintintervaller bliver ofte fremstillet som træningsmetoden, hvor man på den halve tid kan komme i topform. Desværre udelades en vigtig detalje om intervallerne ofte: skadesrisikoen øges markant.

Min træner Jesper Wendell var i sin kandidatafhandling med til at lave et  banebrydende forsøg med 30-sekunders sprintintervaller sammen med en  forskergruppe fra Københavns Universitet.

Jeg var med i pilotforsøget og fik derfor en meget praktisk indsigt i  træningsformens potentiale. Resultatfremgangen var imponerende. På få  måneder var jeg i mit livs form af den korte, hurtige træning, såkaldt High  Intensity Interval Training, eller bare HIIT.

Sprintintervallerne var efter min mening – som de også blev fremstillet i  medierne – måden, hvor man på den halve tid kunne komme i topform.

Da det næste forår blev tid til at træne sprintintervaller, så jeg kunne være  klar til sommerens baneløb, havde jeg store forventninger til mit næste  formspring. Men i løbet af de første uger blev jeg skadet, og det tog mig  næsten to år for at genfinde formen.

Hårdt for muskler og motivationen

Problemet HIIT- træningen er, at skadesrisikoen øges markant, når man presser  muskler og sener op i det røde felt. Hvis man har en lang skadeshistorie  eller lige er begyndt at løbetræne, mener jeg, at man bør holde sig væk fra  den træningsformen.

Derudover skal det nævnes, at den højintensive træning ikke bare kan klares på  få minutter, som nogle selvudnævnte livsstilseksperter lover. For at være  klar til intervallerne skal benene være grundigt opvarmede, og det tager  minimum 10-15 minutter. Derudover bør man afjogge i tilsvarende tid, for at  hjælpe musklerne med at føre den ophobede mælkesyre væk og dermed forkorte  restitutionstiden.

Effektivt på 10 kilometer

Hvis man alligevel vil prøve kræfter med den intensive træning, skal have  gjort sig klart, hvilken distance man satser på. De korte intervaller  booster løbeøkonomien og konditionen. Det er vigtige egenskaber på fem- og  ti-kilometer. Træner man derimod til halvmarathon og marathon, er  sprintintervaller ikke relevante.

For at få maksimalt udbytte af intervallerne, skal de planlægges i  træningsprogrammet, inden man begynder sin sæson. Sprintintervallerne bør  primært laves i månederne op til konkurrencen, som man satser på. Effekten  af intervallerne er nemlig stor i begyndelsen men aftager efter seks til  otte uger. Hvis man har trænet hårdt gennem vinteren og ikke flytter dig  resultatmæssigt, er intervallerne gode til at få formen til at stige et  ekstra niveau, frem mod konkurrencen, hvor man vil toppe.

Fordi sprintintervallerne kun virker som et mirakelmiddel i seks til otte  uger, bør man uden for sæsonen i stedet lave grundtræning.  Sprintintervallerne har først deres fulde effekt, hvis man laver dem i  kombination med den traditionelle løbetræning.

Kilde:Ekstra Bladet

Kom i gang med løb i skoven

Bliv medlem af Slagelse Motionsklub

Kun 300 kr. pr. år.

Læs mere
Rema 1000 Valbygårdsvej sponsor i Slagelse Motionsklub
Sparekassen Kronjylland sponsor i Slagelse Motionsklub
Thers sponsor i Slagelse Motionsklub
Popz sponsor i Slagelse Motionsklub
Harboe Bryggeri sponsor i Slagelse Motionsklub
Hetag sponsor i Slagelse Motionsklub
Kaiser Sport sponsor i Slagelse Motionsklub
Euromaster sponsor i Slagelse Motionsklub
HH Installation sponsor i Slagelse Motionsklub
Peugeot Slagelse Ringsted sponsor i Slagelse Motionsklub
Centrum sponsor i Slagelse Motionsklub
Hellig Anders Konditoriet sponsor i Slagelse Motionsklub
Grønvold og Schou Slagelse sponsor i Slagelse Motionsklub
Slagelse Vinkompagni sponsor i Slagelse Motionsklub